Sammen bygger vi fremtiden

Vi skaber rum, hvor mennesker trives. Alt, du skal gøre, er at udfylde dem.

Vi skaber rum til samfundets nøglefunktioner

I Conrum er vi blandt Danmarks førende leverandører af innovativt, fleksibelt og ansvarligt modulbyggeri. Vi designer, bygger, monterer og recirkulerer midlertidige og permanente rum og faciliteter til private virksomheder og offentlige institutioner.

Vi skaber arbejdsrum i virksomheden. Hjerterum i børnehaven og på skolen. Omsorgsrum i sundhedsvæsenet. Leverum på kollegiet, kasernen og den grønne byggeplads. Vi bygger behagelige, funktionelle rammer om danskernes liv uden for hjemmet.

Modulbyggeri kontor og showroom

Conrum bygger på stærke værdier

Faglighed

Vi er fagfolk til fingerspidserne. På et solidt fundament af faglig viden, indsigt og erfaring løser vi vores kunders behov før de selv er bevidste om dem.

Ordentlighed

Vi opfører os ordentligt og ansvarligt. Ganske enkelt. Overfor hinanden. Overfor samarbejdspartnere. Overfor samfundet. Og overfor miljøet.

Rummelighed

Hos os er der plads og rum til alle. Fordi vi kan lære af hinanden, og fordi forskellighed er en styrke. Sammen er vi bedst.

Pionérånd

Vi går forrest, vi sætter nye standarder og vi former fremtidens byggetraditioner. Fordi det giver mening. Og fordi vi ikke kan lade være.

Ansvarlighed

Vi skaber rum for fremtiden

I Conrum er mennesker og miljø vores vigtigste interessenter. Byggebranchen står, både i Danmark og globalt, for en væsentlig andel af CO₂ udledningen og materialeforbruget, og derfor bærer vi også et kæmpe ansvar. Der er behov for en transformation i måden, vi bygger og forvalter ressourcer på.

Cirkulære løsninger har stort potentiale som en del af løsningen, og i Conrum ønsker vi at gå forrest i at forme måden, vi bygger på i fremtiden.

Ved at skabe rum, som kan recirkuleres og er fleksible i tid, sted og funktion, ønsker vi at fremme en byggekultur, hvor materialer og ressourcer forvaltes med omtanke og kanaliseres derhen, hvor behovet er.

I Conrum stiller vi krav til os selv og hinanden, og vi stræber efter at drive fremtidens ansvarlige forretning – i dag.

Conrum – ansvarlighed

Har du spørgsmål til modulbyggeri? Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Vil du vide mere om mulighederne med modulbyggeri? Kontakt Thomas i dag.

Thomas Husballe
Thomas Husballe
Udlejnings- og salgschef