Med Svanemærket får man en klimavenlig bygning, der desuden lever op til de skrappe krav til indeklima, ventilation og materialer. Det mærker man fysisk i Spilophuset i Herning, som siden sommer har drevet daginstitution i et Svanemærket byggesystem fra Conrum.
Da man i Herning Kommune havde behov for at udvide antallet af daginstitutioner, valgte man et Svanemærket modulbyggeri fra Conrum, og prioriterede dermed en sund løsning, som lever op til miljømærkets krav til bl.a. dagslys, ventilation og fugtsikring.
„Svanemærket modulbyggeri er et godt valg for sundhed og miljø – og for beboernes trivsel, fordi du ved, at man ikke har nogen farlige kemikalier i byggeprocessen eller i materialer. Ved at prioritere Svanemærket, får man en lavenergibygning, der er 10 % bedre end gældende energirammeberegnings krav. Vi kunne have valgt en anden certificering til vores modulbyggerier, men det er vigtigt, at folk kan identificere sig med det." – Kim Bækgaard, Salgsdirektør, Conrum
Det nye modulbyggeri i Herning lever op til Svanemærkets krav til lavt energiforbrug, ligesom byggeriet i bæredygtigt certificeret træ opfylder de skrappe krav til ingen miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Som noget af det mest moderne kan man få, tilpasser bygningens CO₂-styrede ventilationssystem sig konstant efter bygningens CO₂-niveau. Med lavenergi, varmegenvinding samt luft-til-luft-varmepumper taler bygningen ikke bare ind i den nuværende situation med dyr energi, men er også med til at fremtidssikre bygningen.
I Spilophuset i Herning kan man fysisk mærke, at det nye byggeri lever op til de krav, der stilles. Et sundt og godt indeklima skaber trivsel for både børn og personale – og det er netop formålet med et Svanemærket modulbyggeri.