1200 m2 kontor og showroom med helhedsdesign og specialløsninger
Projekt fakta
-
KategoriKundetilpassede løsninger
-
BygherreConrum
-
Areal1256 m²
-
Afsluttetdecember 2023
Projektbeskrivelse
Hos vores gode kunde og samarbejdspartner gennem flere år opstod behovet for en multifunktionel og fleksibel bygning, som både kan fungere som kontor, showroom, undervisningslokale og eventlokation.
Opgaven lød på at forene æstetik, design, kvalitet og funktionalitet i en helstøbt løsning, som understøtter kundens brandfortælling. Bygningen skal være med til at drive vækst ved at tilbyde ideelle rammer om produktfremvisninger, undervisningsdage mv.
I tæt samarbejde og dialog med kundens arkitekt, designer, facility manager og medarbejdere i teknisk afdeling har vi skabt et helhedsdesign, som forener alle krav og ønsker.
Resultatet er et gedigent og gennemført modulbyggeri, som er kendetegnet ved specialløsninger og bevidste farve- og materialevalg ned til mindste detalje, såvel inde som ude. Bygningen byder bl.a. på:
- Ekstra loftshøjde på 280 cm
- Specialgulve
- Gardiner
- Lyspakke med 600 spots
- Elevator
- ABA anlæg
- Ventilation med CTS styring
- Omfattende tekniske installationer
- IT installationer til 100 personer
- Sorte, pulverlakerede trapper som udvendige flugtveje
Byggeriet har tilmed en miljøbelastning på blot 8 kg Co2e pr. m2. Dette til trods for at bygningen, i kraft af sin egenskab som showroom, er skabt med et dobbelt så kraftigt fundament som hvis den blot skulle fungere som kontor.